Spring til indhold

Information om coronavirus/COVID-19 i Niger

Her på siden kan du finde information til danske rejsende og fastboende i Niger i forbindelse med udbruddet af coronavirus/COVID-19

Senest opdateret den 18.01.2021 10:20

Rejsevejledning

Udenrigsministeriet fraråder alle rejser til hele Niger for at minimere risikoen for smittespredning med nye COVID-19 varianter. Vi fraråder dermed også erhvervsrejser, men med visse undtagelser.

Information om konkrete restriktioner i Niger opdateres ikke i rejsevejledningen. Ambassaden opdaterer i stedet informationen nedenfor. 

Udenrigsministeriet modtager mange spørgsmål om coronavirus/COVID-19 fra danske rejsende og fastboende i udlandet. 

Læs svarene på de mest almindelige spørgsmål her.

Du kan også downloade vores app Rejseklar og tilmelde dig Danskerlisten, så modtager du information direkte fra os, hvis der indføres nye, større restriktioner i Niger, eller hvis der i øvrigt opstår en krisesituation. 

Hvis du ikke har adgang til app’en, kan du tilmelde dig Danskerlisten via vores hjemmeside.  

Lokale restriktioner

Nye restriktioner eller lempelser af eksisterende restriktioner kan indføres med meget kort varsel. Du bør derfor holde dig løbende opdateret. Du bør altid følge lokale myndigheders anvisninger.

Niger har erklæret national undtagelsestilstand som følge af COVID-19. Restauranter, skoler og butikker er åbne, men det er obligatorisk at bære ansigtsmaske på offentlige steder. Der er ikke udgangsforbud eller begrænsninger på rejser mellem byer i Niger. 

Lufthavnen er åben for kommercielle flyvninger, men for både ankomst og afrejse kræves at der kan fremvises en negativ COVID-19 test, der ikke er mere end 72 timer gammel. Ved ankomst må det forventes, at rejsende vil skulle igennem yderligere sundhedsmæssige tjek/COVID19 test og foranstaltninger inkl. krav om karantæne. Såfremt man efter ankomst tester positiv bliver man sat i karantæne på et sted udpeget af myndighederne. Alle rejsende til Niger skal som udgangspunkt indlevere pas og gå i 7 dages karantæne ved ankomst. Ved efterfølgende negativ test vil passet blive udleveret. Der kan opnås dispensation for korttidsrejsende. For øvrig information vedr. ankomst til og afgang fra Niger via luftveje se her

Øvrige grænseovergange til lands har været lukket siden 19. marts bortset fra varer og passagerer med særlig tilladelse.

Det anbefales, at holde sig opdateret om udviklingen og tiltag hos de lokale myndigheder og nyhedsmedier.

Der er senest oplyst at være 2.258 tilfælde af COVID-19 smittede i Niger, og der har været 80 dødsfald. Danskere bosat eller på rejse i Niger opfordres til at følge de lokale myndigheders information via nyhedsmedierne og informationskanaler.

Nigers myndigheder har oprettet en hjemmeside for udviklingen og tiltag mod COVID-19.

Rejseråd til erhvervsrejser

Udenrigsministeriet fraråder alle rejser til hele Niger. Vi fraråder dermed også erhvervsrejser, men med visse undtagelser.

Hvis du kommer hjem til Danmark fra en rejse, opfordres du til at tage en kviktest umiddelbart ved ankomst til Danmark. Der er gratis kviktestfaciliteter stillet til rådighed ved indrejse. Børn under 12 år er undtaget denne opfordring.

Samtidigt opfordres alle indrejsende kraftigt til at selvisolere sig i 10 dage, som kan afbrydes af at negativt svar på en PCR-test, som er foretaget tidligst på fjerdedagen efter indrejse. 

Rejsende skal følge myndighedernes anbefalinger ift. smitteforebyggende adfærd. Dvs. at bruge mundbind i offentlig transport samt følge anbefalinger om afstand samt hygiejne mv.

Læs vores rejseråd til erhvervsrejser

Læs også regeringens retningslinjer for erhvervsrejser.

Læs om rejserestriktioner og lokale restriktioner nedenfor.

Indrejserestriktioner for erhvervsrejsende

Nye restriktioner eller lempelser af eksisterende restriktioner kan indføres med meget kort varsel. Du bør derfor holde dig løbende opdateret. Du bør altid følge lokale myndigheders anvisninger.

For ankomst kræves at der kan fremvises en negativ COVID-19 test, som ikke er mere end 72 timer gammel. Ved ankomst må det forventes, at rejsende vil skulle igennem yderligere sundhedsmæssige tjek/COVID19 test og foranstaltninger inkl. krav om karantæne. Såfremt man efter ankomst testes positiv vil man blive sat i karantæne på et sted udpeget af myndighederne. Alle rejsende skal som udgangspunkt indlevere pas og gå i 7 dages karantæne ved ankomst. Ved efterfølgende negativ test vil passet blive udleveret. Der kan opnås dispensation for korttidsrejsende. For øvrig information vedr. ankomst til Niger via luftveje se her

Hvis du bliver syg

Hvis du får symptomer, der kan give mistanke om COVID-19, imens du rejser i udlandet, bør du hurtigst muligt kontakte dit rejse- og/eller forsikringsselskab.

Du bør derudover følge de lokale myndigheders anvisninger.

Hvis de lokale myndigheder beder dig om at gå i karantæne eller tage andre forholdsregler, bør du følge deres anvisninger. Du bør også samarbejde med de lokale myndigheder om kontaktopsporing, hvis det bliver relevant. 

Udenrigsministeriet kan ikke påvirke de restriktioner, som andre lande vælger at indføre for at forhindre videre smittespredning.

Du kan altid kontakte ambassaden eller Udenrigsministeriets Globale Vagtcenter 24/7 (bbb@um.dk / +45 3392 1112), hvis du har brug for rådgivning.

Udenrigsministeriet modtager mange spørgsmål om, hvordan man skal forholde sig, hvis man bliver syg i udlandet. 

Læs svarene på de mest almindelige spørgsmål her.

Læs mere om symptomer på COVID-19 hos Sundhedsstyrelsen.  

Udrejse af Niger

Før afrejse skal passagerer forelægge en erklæring, der attesterer, at de ikke viser symptomer på COVID-19, og at de ikke har været i kontakt med et bekræftet tilfælde af COVID-19 fjorten dage før afgang. Det anbefales derfor, at man lokalt for foretaget en COVID-19 test, der er mindre en 72 timer gammel.

De nye indrejserestriktioner i Danmark har i nogle tilfælde gjort det svært for personer, der ikke er danske statsborgere, at boarde fly til Danmark. Hvis du har fast bopæl i Danmark, kan ambassaden hjælpe dig med at udfærdige et certifikat, der viser dette (certificate to board). Certifikater er tiltænkt nødsituationer, hvor udlændige med fast bopæl i Danmark allerede opholder sig i udlandet. For at minimere risikoen for at havne i en nødsituation bør du medbringe relevant dokumentation, hvis du rejser til udlandet.

Indrejse i Danmark

Med de nye skærpede indrejserestriktioner nægtes udlændinge med bopæl i udlandet som udgangspunkt indrejse i Danmark. Det betyder, at man skal have et anerkendelsesværdigt formål for indrejse i Danmark samt skal kunne fremvise en negativ COVID-19-test.

Der er endvidere indført et generelt flyveforbud mod transport af passagerer, herunder danske statsborgere, der ikke kan fremvise en negativ COVID-19-test taget inden for 24 timer før afgang. Forbuddet gælder flyvninger fra hele verden til alle danske lufthavne. Børn til og med 12 år er undtaget for testkravet, men opfordres til at blive testet. Læs mere: www.coronasmitte.dk<http://www.coronasmitte.dk>

Du kan få et overblik over testmulighederne i større transitlufthavne her<https://um.dk/da/rejse-og-ophold/rejse-til-udlandet/coronavirus/test-i-transit/

Læs mere om reglerne for indrejse i Danmark hos Politiet.

Udenrigsministeriet kan ikke besvare spørgsmål om indrejse eller transit i Danmark. 

Sådanne spørgsmål skal stilles til Politiets hotline vedrørende indrejse i Danmark (+45 7020 6044).

Certificate to Board

De nye indrejserestriktioner i Danmark har i nogle tilfælde gjort det svært for personer, der ikke er danske statsborgere, at boarde fly til Danmark. Hvis du har fast bopæl i Danmark, kan ambassaden hjælpe dig med at udfærdige et certifikat, der viser dette (certificate to board). Certifikater er tiltænkt nødsituationer, hvor udlændige med fast bopæl i Danmark allerede opholder sig i udlandet. For at minimere risikoen for at havne i en nødsituation bør du medbringe relevant dokumentation, hvis du rejser til udlandet.

Mere information

Udenrigsministeriet og den danske ambassade rådgiver ikke om sundhedsfaglige spørgsmål, men henviser til Sundhedsstyrelsen og Statens Serum Institut

De danske myndigheder har samlet informationer om den danske indsats mod coronavirus/COVID-19 på en fælles myndighedsside.

Kontakt

Har du spørgsmål i forbindelse med coronavirus/COVID-19, kan du tage kontakt til ambassaden på telefonnummer: + 226 25 32 85 40 / ouaamb@um.dk.

Du kan altid kontakte Udenrigsministeriets Globale Vagtcenter 24/7.

Du kan også downloade vores app Rejseklar og tilmelde dig Danskerlisten, så modtager du information direkte fra os, hvis der indføres nye, større restriktioner i Niger, eller hvis der i øvrigt opstår en krisesituation. 

Hvis du ikke har adgang til app’en, kan du tilmelde dig Danskerlisten via vores hjemmeside.

Hvor du rejser hen, er din egen beslutning og dit eget ansvar. Udenrigsministeriet kan ikke holdes ansvarlig for oplysningerne her på siden.

Det er dit ansvar at overholde ind- og udrejseregler i de lande, du rejser til. Det er de lokale myndigheder i de enkelte lande, der fastlægger reglerne og afgør, om du overholder dem. Derfor anbefaler vi, at du undersøger de aktuelle, lokale regler og retningslinjer, inden du rejser.

Udenrigsministeriet i København og de danske ambassader og konsulater i udlandet vil ikke kunne oplyse mere end, hvad du kan læse her på siden. Vi tilstræber, at oplysningerne på siden er opdaterede, korrekte og dækkende. Vi kan ikke drages til ansvar for evt. problemer med ind- og udrejse, uanset oplysningerne på hjemmesiden.