Spring til indhold

Information om coronavirus/COVID-19 i Benin

Her på siden kan du finde information til danske rejsende og fastboende i Benin i forbindelse med udbruddet af coronavirus/COVID-19  

Senest opdateret den 18.01.2021 10.15

Rejsevejledning

Udenrigsministeriet fraråder alle rejser til hele verden for at minimere risikoen for smittespredning med nye COVID-19 varianter. Vi fraråder dermed også erhvervsrejser, men med visse undtagelser.

Information om konkrete restriktioner i Benin opdateres ikke i rejsevejledningen. Ambassaden opdaterer i stedet informationen nedenfor.  

Udenrigsministeriet modtager mange spørgsmål om coronavirus/COVID-19 fra danske rejsende og fastboende i udlandet. Læs svarene på de mest almindelige spørgsmål her

Du kan også downloade vores app Rejseklar og tilmelde dig Danskerlisten , så modtager du information direkte fra os, hvis der indføres nye, større restriktioner i Benin, eller hvis der i øvrigt opstår en krisesituation. Hvis du ikke har adgang til app’en, kan du tilmelde dig Danskerlisten via vores hjemmeside.  

Lokale restriktioner

Nye restriktioner eller lempelser af eksisterende restriktioner kan indføres med meget kort varsel. Du bør derfor holde dig løbende opdateret. Du bør altid følge lokale myndigheders anvisninger.

Skoler, butikker og religiøse steder er åbne, dog med et forsamlingsforbud på mere en 50 personer. Det er obligatorisk at bære ansigtsmaske i hele landet. Der kan være straf forbundet med ikke at bære ansigtsmaske. Der er ikke udgangsforbud eller begrænsninger på rejse internt i landet via vejnettet. 

Lufthavnen er åben for kommercielle flyvninger. Ved ankomst må det forventes, at rejsende vil skulle igennem COVID-19 test og sundhedsforanstaltninger inkl. evt. krav om karantæne på ankomnes bekostning. Der skal tages to test ved ankomst, og rejsende der skal opholde sig mere end 15 dage i Benin skal have en tredje test. Alle test laves for de rejsendes egen regning. Alle rejsende skal være i selvisolation indtil resultater foreligger, og man kan få frataget sit pas i perioden indtil, man har fået svar. Såfremt man tester positiv, vil man skulle i karantæne for egen regning i et hotel designeret af myndighederne. 

Det anbefales, at holde sig opdateret om udviklingen og tiltag hos de lokale myndigheder og nyhedsmedier. Se evt. information om ankomst og myndighedernes tiltag her

Der er senest oplyst at være 3090 tilfælde af COVID-19 smittede i Benin, og der har været 44 dødsfald. Danskere bosat eller på rejse i Benin opfordres til at følge de lokale myndigheders information via nyhedsmedierne og informationskanaler. Benin har oprettet en hjemmeside mod COVID-19 

Rejseråd til erhvervsrejser

Udenrigsministeriet fraråder alle rejser til hele verden. Vi fraråder dermed også erhvervsrejser, men med visse undtagelser.

Hvis du kommer hjem til Danmark fra en rejse, opfordres du til at tage en kviktest umiddelbart ved ankomst til Danmark. Der er gratis kviktestfaciliteter stillet til rådighed ved indrejse. Børn under 12 år er undtaget denne opfordring.

Samtidigt opfordres alle indrejsende kraftigt til at selvisolere sig i 10 dage, som kan afbrydes af at negativt svar på en PCR-test, som er foretaget tidligst på fjerdedagen efter indrejse. 

Rejsende skal følge myndighedernes anbefalinger ift. smitteforebyggende adfærd. Dvs. at bruge mundbind i offentlig transport samt følge anbefalinger om afstand samt hygiejne mv.

Læs vores rejseråd til erhvervsrejser

Læs også regeringens retningslinjer for erhvervsrejser.

Læs om rejserestriktioner og lokale restriktioner nedenfor.

Indrejserestriktioner for erhvervsrejsende

Ved ankomst må det forventes, at rejsende vil skulle igennem COVID-19 test og sundhedsforanstaltninger inkl. evt. krav om karantæne på ankomnes bekostning. Der skal tages to test ved ankomst, og rejsende der skal opholde sig mere end 15 dage i Benin skal have en tredje test. Alle test laves for de rejsendes egen regning. 

Alle rejsende skal være i selvisolation indtil resultater foreligger, og man kan få frataget sit pas i perioden indtil, man har fået svar. Såfremt man testes positiv, vil man skulle i karantæne for egen regning i et hotel anvist af myndighederne. Benin har oprettet en hjemmeside for udviklingen og tiltag mod COVID-19

Hvis du bliver syg

Hvis du får symptomer, der kan give mistanke om COVID-19, imens du rejser i udlandet, bør du hurtigst muligt kontakte dit rejse- og/eller forsikringsselskab.

Du bør derudover følge de lokale myndigheders anvisninger.

Hvis de lokale myndigheder beder dig om at gå i karantæne eller tage andre forholdsregler, bør du følge deres anvisninger. Du bør også samarbejde med de lokale myndigheder om kontaktopsporing, hvis det bliver relevant. 

Udenrigsministeriet kan ikke påvirke de restriktioner, som andre lande vælger at indføre for at forhindre videre smittespredning.

Du kan altid kontakte ambassaden eller Udenrigsministeriets Globale Vagtcenter 24/7 (bbb@um.dk / +45 3392 1112), hvis du har brug for rådgivning.

Udenrigsministeriet modtager mange spørgsmål om, hvordan man skal forholde sig, hvis man bliver syg i udlandet. 

Læs svarene på de mest almindelige spørgsmål her.

Læs mere om symptomer på COVID-19 hos Sundhedsstyrelsen.  

Udrejse af Benin

Rejsende der skal forlade Cotonou lufthavn, er underlagt obligatorisk test. Prøven skal tages 3 til 4 dage før afgang for at resultaterne kan være til rådighed inden for 72 timer.

Indrejse i Danmark

Med de nye skærpede indrejserestriktioner nægtes udlændinge med bopæl i udlandet som udgangspunkt indrejse i Danmark. Det betyder, at man skal have et anerkendelsesværdigt formål for indrejse i Danmark samt skal kunne fremvise en negativ COVID-19-test.


Der er endvidere indført et generelt flyveforbud mod transport af passagerer, herunder danske statsborgere, der ikke kan fremvise en negativ COVID-19-test taget inden for 24 timer før afgang. Forbuddet gælder flyvninger fra hele verden til alle danske lufthavne. Børn til og med 12 år er undtaget for testkravet, men opfordres til at blive testet. Læs mere: www.coronasmitte.dk<http://www.coronasmitte.dk>

Du kan få et overblik over testmulighederne i større transitlufthavne her<https://um.dk/da/rejse-og-ophold/rejse-til-udlandet/coronavirus/test-i-transit/

Læs mere om reglerne for indrejse i Danmark hos Politiet.

Udenrigsministeriet kan ikke besvare spørgsmål om indrejse eller transit i Danmark. 

Sådanne spørgsmål skal stilles til Politiets hotline vedrørende indrejse i Danmark (+45 7020 6044).

Certificate to Board

De nye indrejserestriktioner i Danmark har i nogle tilfælde gjort det svært for personer, der ikke er danske statsborgere, at boarde fly til Danmark. Hvis du har fast bopæl i Danmark, kan ambassaden hjælpe dig med at udfærdige et certifikat, der viser dette (certificate to board). Certifikater er tiltænkt nødsituationer, hvor udlændige med fast bopæl i Danmark allerede opholder sig i udlandet. For at minimere risikoen for at havne i en nødsituation bør du medbringe relevant dokumentation, hvis du rejser til udlandet.

Mere information

Udenrigsministeriet og den danske ambassade rådgiver ikke om sundhedsfaglige spørgsmål, men henviser til Sundhedsstyrelsen og Statens Serum Institut Statens Serum Institut

De danske myndigheder har samlet informationer om den danske indsats mod coronavirus/COVID-19 på en fælles myndighedsside.

Kontakt

Har du spørgsmål i forbindelse med coronavirus/COVID-19, kan du tage kontakt til ambassaden på telefonnummer: + 226 25 32 85 40 / ouaamb@um.dk.

Du kan altid kontakte Udenrigsministeriets Globale Vagtcenter 24/7.

Du kan også downloade vores app Rejseklar og tilmelde dig Danskerlisten, så modtager du information direkte fra os, hvis der indføres nye, større restriktioner i Benin, eller hvis der i øvrigt opstår en krisesituation. 

Hvis du ikke har adgang til app’en, kan du tilmelde dig Danskerlisten via vores hjemmeside hjemmeside

Hvor du rejser hen, er din egen beslutning og dit eget ansvar. Udenrigsministeriet kan ikke holdes ansvarlig for oplysningerne her på siden.

Det er dit ansvar at overholde ind- og udrejseregler i de lande, du rejser til. Det er de lokale myndigheder i de enkelte lande, der fastlægger reglerne og afgør, om du overholder dem. Derfor anbefaler vi, at du undersøger de aktuelle, lokale regler og retningslinjer, inden du rejser.

Udenrigsministeriet i København og de danske ambassader og konsulater i udlandet vil ikke kunne oplyse mere end, hvad du kan læse her på siden. Vi tilstræber, at oplysningerne på siden er opdaterede, korrekte og dækkende. Vi kan ikke drages til ansvar for evt. problemer med ind- og udrejse, uanset oplysningerne på hjemmesiden.