Spring til indhold

Landefakta

Burkina Faso

Fold alle afsnit ud
Fold alle afsnit ind

Geografi

Hovedstad
Ouagadougou
Areal 274.000 km  
Indbyggertal 18,1 mio. (2015)
Befolkningstilvækst pr. år 2,9 pct. (2015)
Sprog Fransk (officielle sprog), Moore, Peul, Jula, Hausa
Religion

50 pct. muslimer, 19 pct. katolikker, 4,3 pct. protestanter, 15,3 pct. animister, 1 pct. andre/uden religion

 

Økonomi

BNI pr. capita

660 USD (2015)

Vækst i BNP

4 pct. (2014)

Dansk projekt/programbistand

240 mio. kr. (2016)

 

Regering

Den nuværende regering tiltrådte i januar 2016.

Præsident: Roch Marc Christian Kaboré

Premierminister: Paul Kaba Thieba

Udenrigsminister: Alpha Barry

Finansminister: Hadizatou Rosine Coulibaly

Den indenrigspolitiske situation, herunder menneskerettighedssituationen

Da præsident Compaoré i oktober 2014, efter 27 år i præsidentembedet, annoncerede en ændring af forfatningens artikel 37, med henblik på at han kunne blive ved magten, udløste det store folkelige protester. Demonstrationerne førte til præsident Blaise Compaorés fald. Forud for demonstrationerne lå også intern uro og splittelse i Campaorés regeringsparti CDP. I foråret 2014 brød en række ledende medlemmer derfor med partiet, og stiftede oppositionspartiet MPP, med Roch M.C. Kaboré i spidsen. Sammen med partiet UPC, som er ledet af Zephirin Diabré, spillede MPP en central rolle i månederne op til urolighederne i oktober 2014. Ved valget i november 2015 fik MPP flertallet af stemmerne, og Kaboré blev i januar 2016 indsat som ny præsident for en 5-årig periode.

Den politiske debat i Burkina Faso er generelt levende og åben. Landets befolkning og politiske system er karakteriseret ved religiøs og etnisk tolerance.

Burkina Faso har traditionelt været meget aktiv i regionale spørgsmål i Vestafrika, og har engageret sig aktivt som mægler i en række konflikter. Samtidig har man bidraget med styrker til AU/FN’s fredsbevarende mission i Mali. Denne aktive profil og naboskabet til ustabile lande som Mali og Niger betyder, at risikoen for terrorangreb er meget høj. Dette blev understreget af angrebet på en cafe og et hotel i Ouagadougou i januar 2016, hvor 30 mennesker, heraf mange udlændinge, blev dræbt af en terroristgruppe.

Den økonomiske situation

Burkina Fasos økonomiske situation har været kendetegnet ved stabilitet og vækst siden begyndelsen af 1990’erne, hvor landet indledte en omfattende reformproces, og indgik de første aftaler med Verdensbanken og IMF. De to organisationer giver traditionelt Burkina Faso ros for den finansielle styring og evne til at korrigere for internationale konjunktursvingninger.

På trods af en styrket lovgivning (med bl.a. en ny lov i 2015) og etablering af flere institutioner er korruption fortsat en alvorlig udfordring. Burkina Fasos var placeret som nummer 76 ud af 168 lande på Transparency Internationals korruptionsindeks i 2015. Andre som f.eks. Verdensbankens Global Integrity Index vurderer dog situationen mere positivt, blandt andet fordi Burkina Faso har vedtaget flere anti-korruptionslove og fordi organisationer, der bekæmper korruption, frit kan operere uden indblanding fra regeringen. Ydermere er der vigtige institutionelle reformer i gang, som sigter mod at gøre den burkinske rigsrevision mere effektiv.

Grundlæggende ændringer i den burkinske økonomiske struktur lader fortsat vente på sig. Væksten drives således fortsat af landbrugssektoren, hvor specielt bomuldsproduktionen er steget over en årrække. Guldproduktionen er dog vokset kraftigt de seneste år og blev i 2014 den største eksportartikel. Landet er meget sårbart overfor eksterne forhold, som klima og verdensmarkedspriser for råvarer, og den burkinske økonomi er i de senere år blevet påvirket negativt af en række eksterne faktorer. Væksten har ligget på omkring 4 pct.de seneste to år. Væksten har resulteret i bedre adgang til skolesystemet og bedre adgang til drikkevandsforsyninger i byerne. Fattigdomsstatistikker viser et fald i fattigdommen fra ca. 54 pct. i 1998 til ca. 40 pct. i 2014.

En ny national strategi for fattigdomsbekæmpelse og vækst er trådt i kraft i 2016. Siden 2005 har en gruppe donorer, heriblandt Danmark, givet generel budgetstøtte til Burkina Faso med henblik på implementering af fattigdomsstrategien.

Samhandel

Burkina Fasos vigtigste eksportprodukter er guld, bomuld og kvæg. Importen består hovedsagelig af maskiner, udstyr, fødevarer og brændstof. De vigtigste samhandelspartnere er Frankrig og Elfenbenskysten. Den dansk-burkinske samhandel er begrænset – men dog stigende. For nuværende er en række danske firmaer aktive, herunder: Mærsk via sit datterselskab DAMCO, AarhusKarlshamn Denmark a/s, Missionpharma, Nokia Denmark, Fan Milk og Grundfos.

Bistandssamarbejdet

Burkina Faso har modtaget dansk bistand siden 1973, landet blev i 1993 udpeget til programsamarbejdsland og er i dag et såkaldt prioritetsland. Grundlaget for det fremtidige danske samarbejde med Burkina Faso er et landepolitikpapir, der er godkendt af udenrigspolitisk udvalg, og som forudser et bredt samarbejde med Burkina Faso, hvor udviklingspolitik, sikkerhedspolitik og økonomisk samarbejde alle indgår. Et samlet landeprogram blev i april 2016 underskrevet for perioden 2016-2020. Hovedelementerne i bistandssamarbejdet er sektorprogrammer for vand- og sanitet (2016-2020, 338 mio. DKK) og landbrugsudvikling (2013-2020, 380 mio. DKK). Der ydes også dansk støtte til makroøkonomiske reformer og generel budgetstøtte (2016-20, 252 mio. DKK), og til et program for god regeringsførelse med fokus på menneskerettigheder og stabilitet (2016-2020, 180 mio. DKK). Midlerne fra Danmark indgår i stor grad i fælles donorfonde eller som sektorbudgetstøtte, og de danskfinansierede aktiviteter gennemføres af nationale institutioner.

Fold alle afsnit ud
Fold alle afsnit ind