Spring til indhold

Om Burkina Faso

Burkina Faso er en mosaik af kultur, etnicitet og religioner. På de følgende sider kan du læse mere om landet, og finde links til danske såvel som burkinske organisationer, hvor du kan finde mere information

Da Burkina blev Burkina

Burkina Faso har kun eksisteret siden 1984 – landets navn blev ændret af Thomas Sankara, den store nationale, revolutionære helt, og vil på dansk kunne oversættes til Værdighedens Land. Før da hed landet Øvre Volta og havde i næsten 70 år fra cirka 1896 været under fransk herredømme, før landet opnåede selvstændighed i 1960. Før Frankrig kom til, havde Burkina Faso i flere hundrede år bestået af forskellige kejserdømmer - med mossiriget, som det største.

Demografi

Der lever over 60 forskellige etniske grupper med hver sit sprog i Burkina Faso – nogle er som danskere og svenskere, mens andre er ligeså forskellige som en dansker og en kenyaner. Den største gruppe er mossierne, der udgør lidt over halvdelen af befolkningen. Af andre grupper, kan der nævnes samoerne, peulerne og boboerne.

Religion

Den mest udbredte religion i Burkina Faso er islam, som cirka 50 procent af befolkningen bekender sig til. Derefter kommer katolicismen (10 procent), 40 procent fordeler sig på andre trosretninger, herunder animister og protestanter. Burkina Faso respekterer samtlige religioner, og de nationale helligdag omfatter både islamiske som kristne højtider. Således har præsidenten også en rådgiver for hver enkelt religion, der er overhoveder for hver enkelt trosretning til stede ved officielle indvielser, og på kirkegårdene ligger kristne og muslimer begravet side om side.

Kultur

Burkina Faso har en lang tradition for både fortællekultur, musik og dans.

Hvert andet år lægger Ouagadougou kulisse til to store kulturelle begivenheder. Den ene er SIAO (Le Salon International de L’Artisanat de Ouagadougou) – et af de vigtigste markeder for kunsthåndværk i Afrika. Den anden er FESPACO, den store filmfestival i Afrika, hvor vinderen kan tage Den gyldne hingst med sig hjem - Afrikas svar på De gyldne palmer.

Familiedrillerier

”Nej, den samo dér, han er min slave, så ham må du ikke gøre noget”. En sætning à la denne kan du meget vel høre en mossi sige i Burkina Faso, men du skal ikke lade sætningens indhold støde dig. For samo’en, som den er henvendt til, vil selv grine og give igen.

Et ældgammelt system af ”familiedrillerier” virker som en ren lynafleder. Disse drilleforhold snor sig på kryds og tværs mellem de forskellige stammer og etniske oprindelser i Burkina Faso.

Hvis to personer kommer op at skændes og derefter indser, at deres respektive stammer er i et drilleforhold, stopper skænderiet straks. På den måde løses konflikter, og ufred og utilfredshed bliver afløst af latter og morskab. Og hvis ikke der er drilleforhold, kan en tredjepart med drilleforhold til begge stammer, agere mægler.