Spring til indhold

Den tredje ministerkonference om Somalia er afholdt i Istanbul

26.02.2016  16:04

Den 23.-24. februar blev den tredje ministerkonference om Somalia (HLPF) afholdt i Istanbul med deltagelse af repræsentanter fra over 45 lande og en bred række af regionale og internationale organisationer. Mødet var en opfølgning på Somalia-ministermødet, der blev afholdt i København i november 2014. 

Mødets fokus var fremskridt i Somalia i et afgørende år med præsident- og parlamentvalg og en stadig forværret sikkerhedssituation. Desuden var samlingen en anledning til at gennemgå resultater under Somalias Compact og udarbejdelse af landets næste 3-årige udviklingsplan.

Udviklingspolitisk direktør, Martin Bille Hermann afgav det danske indlæg med vægt på fortsat dansk støtte til Somalias udvikling, både den politiske proces og den økonomiske dagsorden. Vigtigheden af en inklusiv valgproces blev understreget, samt at processen frem mod næste valg i 2020 igangsættes. Varige løsninger til humanitære kriser og samspillet med udviklingsbistand herunder særligt Solution Alliance initiativet blev også fremhævet.

I kanten af mødet var Danmark medvært for en side event, der fremhævede nødvendigheden af at inddrage kvinder i freds- og stabiliseringsindsatser.

 

""