Spring til indhold

Ekstern høring: Ny Danida Social dialog facilitet (vindue 1): Høringsfrist 20. februar 2015

10.02.2015  13:53
Handels- og udviklingsminister Mogens Jensen har igangsat en proces mod udvikling af en ny strategisk platform for innovative partnerskaber og nye Danida erhvervsinstrumenter.

Der kan læses mere om processen og den løbende lancering af nye erhvervsinstrumenter på Udenrigsministeriets hjemmeside.

Et af de nye erhvervsinstrumenter er en social dialog pulje. Faciliteten er opdelt i to vinduer og med følgende formål:

  1. Fremme bedre arbejdsmarkeder med anstændig beskæftigelse, arbejdsmiljø og rettigheder i udviklingslande (20 mio. kr.); og
  2. Fremme bæredygtige produktionsmetoder i udvalgte værdikæder inkl. styrkelse af relevante fag- og erhvervsuddannelser (55 mio. kr.).

Udenrigsministeriet har udarbejdet en konceptnote for indsatser rettet mod fremme af bedre arbejdsmarkeder med anstændig beskæftigelse, arbejdsmiljø og rettigheder i udviklingslande (”Social Dialogue Facility Window I. Challenge Fund to support Better Labour Markets”).

Som led i udviklingen af den sociale dialog facilitet gennemføres en ekstern høringsproces. Bemærkninger til konceptnote for vindue I bedes sendt elektronisk til kontoret for Grøn Vækst (grv@um.dk) og senest den 20. februar 2015. 

Til orientering vil Danidas bevillingskomité foretage den endelige godkendelse af social dialog facilitetens vindue 1.

Evt. spørgsmål til konceptnoten kan rettes til Kontoret for Grøn Vækst (grv@um.dk).