Spring til indhold

Danmarks rapportering af flygtningemodtagelsesudgifter

31.10.2017  15:22
Et nyt og præciseret direktiv for rapportering af udgifter til flygtningemodtagelse er netop tiltrådt i OECDs Komité for Udviklingsbistand (DAC).

”Det præciserede direktiv betyder, at der nu er skabt enighed, forøget sammenlignelighed og transparens om, hvilke udgifter til flygtningemodtagelse, OECD-landene kan rapportere som en del af udviklingsbistanden – det er positivt” udtaler udviklingsminister Ulla Tørnæs.

”Den danske regering vil naturligvis tilpasse den danske praksis til de nye regler. Regeringen vil i henhold til regeringsgrundlaget fastholde, at Danmark fuldt ud vil udnytte mulighederne for at opgøre udgifter til flygtningemodtagelse via udviklingsbistanden” udtaler finansminister Kristian Jensen.

Med det præciserede DAC-direktiv er det bl.a. muligt at rapportere udgifter til familiesammenførte til flygtninge, mens det ikke længere vil være muligt at rapportere visse administrative udgifter.

Regeringen vil nu igangsætte et arbejde med at tilpasse den danske rapporteringspraksis til det præciserede DAC-direktiv.

For yderligere presse:

Udenrigsministeriet, Steffen Zoëga Thorøe, tlf. 61 97 92 33 

Finansministeriet, Niels Nørgaard, tlf. 25 26 27 59.