Gå til indhold

Landeprogrammet for Burkina faso 2016-2020

Ambassadens forskellige udviklingsprogrammer er kernen i det dansk-burkinske samarbejde

Det danske landeprogram for Burkina Faso for perioden 2016-2020 fokuserer på tre hovedområder:

  1. Støtte til god regeringsførelse, herunder særligt fremme af menneskerettigheder med et fokus på rets- og sikkerhedsreformer, sikkerhedsindsatser, ligestilling og støtte til civilsamfund;
  2. Vand, sanitet og vandressourceforvaltning; samt
  3. Privatsektordrevet vækst i landbrugssektoren

Desuden ydes generel budgetstøtte i en overgangsperiode frem til 2018 samt støtte til en mere effektiv og gennemsigtig offentlig finansforvaltning og korruptionsbekæmpelse.

Gennem landeprogrammet bidrager Danmark til opfyldelsen af FN’s Verdensmål 1 (Afskaf fattigdom), mål 5 (Ligestilling mellem kønnene), mål 6 (Rent vand og sanitet), mål 8 (Anstændige jobs og økonomisk vækst), mål 16 (Fred, retfærdighed og stærke institutioner) og mål 17 (Partnerskaber for handling).

Læs mere i landeprogrammet for Burkina Faso for perioden 2016-2020.