Spring til indhold

Grænsedragningsforhandlinger med Polen genoptages

22.12.2017  09:18
Den danske og den polske regering er blevet enige om at genoptage forhandlingerne vedrørende afgrænsningen af landenes eksklusive økonomiske zoner syd for Bornholm. Den danske regering hilser genoptagelsen af forhandlingerne velkommen og ser frem til de første møder med Polen i starten af det nye år.

Det omtvistede område udgør ca. 3.600 km2. Der er tale om den sidste udestående grænsedragning omkring Bornholm. Således indgik Danmark maritime afgrænsningsaftaler for området med Sverige i 1984 og med Tyskland i 1988.

For yderligere information kontakt: Havretsrådgiver Henning Dobson Fugleberg Knudsen, tlf. 41733883 eller på mail henknu@um.dk.