Spring til indhold

Opdatering vedr terrorangreb i Bruxelles 26.3. - Bruxelles lufthavn lukket til og med mandag den 28. marts.

26.03.2016  17:16

De belgiske myndigheder har sænket trusselsniveauet for hele landet fra højeste niveau til næsthøjeste niveau (3 ud af 4). Niveau 3 indikerer en "mulig og sandsynlig trussel" ( i sammenligning med niveau 4, der indikerer en "alvorlig og umiddelbar trussel").  Myndighederne har understreget, at niveau 3 også er et alvorligt trusselsniveau og beder befolkningen om at udvise generelt øget forsigtighed og følge myndighedernes anvisninger.

Der er åbnet et centralt modtagested for pårørende til ofre for angrebene på militærhospitalet Neder-Over-Heembeek (NOH). Se de belgiske myndigheders kriseinformation http://centredecrise.be/fr  Twitterprofil: https://twitter.com/CrisiscenterBE

Officielle meldinger om nationalitet og identitet på de dræbte og sårede er ikke fuldstændige og kan tage tid. Udenrigsministeriet har ikke modtaget oplysninger om savnede danskere.

Den offentlige transport fungerer med ekstra sikkerhedsforanstaltninger. Dog er dele af metrosystemet lukket. Se status her: http://www.stib.be

Bruxelles lufthavn vil foreløbigt være lukket til og med mandag 28. marts. Se http://www.brusselsairport.be/en/; Her findes også information om bil- og bagageafhentning.

Hvis du skal ændre din rejse til og fra Bruxelles, kontakt dit rejsebureau, flyselskab eller forsikringsselskab.
SN Brussels kontakttelefonnummer: +45 38 48 74 08.
SAS kontakttelefonnummre: +45 70 10 20 00 eller +32 (0)2 643 69 00.

Grænserne til Belgien er åbne, men der er skærpet kontrol og det kan derfor tage længere tid end normalt at krydse grænsen.

Danskere opfordres til fortsat at følge de lokale myndigheders anvisninger. Hvis man har behov for akut bistand kan man ringe til:
Udenrigsministeriets Globale Vagtcenter på tlf. +45 33 92 11 12.
Belgisk nødnummer (lokalt) 1771, (fra udlandet) +32 7815 1771.
Lufthavns infonummer: +32 2753 7300.