Spring til indhold

Reviderede administrative retningslinjer for CSR-puljen 2015 og Social Dialog faciliteten

31.03.2015  14:02

De administrative retningslinjer for puljer og faciliteter under den strategiske platform for innovative partnerskaber, herunder for CSR-puljen 2015 og Social Dialog faciliteten (vindue I og II), er blevet reviderede pr. 31. marts 2015.

Der er foretaget substansmæssige ændringer til afsnit 5. Administrationsudgifter. Mere specifikt er reglerne for udgiftsdækning af faglig aktivitetsspecifik konsulentbistand fra den danske organisations og/eller samarbejdspartner(e)s side blevet ændret. Der skal nu følges de samme retningslinjer som ved Udenrigsministeriets finansiering af udviklingsaktiviteter gennem danske civilsamfundsorganisationer. Dette indebærer bl.a. nye anciennitetsbaserede maksimumssatser for honorering af aktivitetsspecifik konsulentbistand (bilag 10).

Desuden er tilføjet ”Bilag 12 – Administrative tjeklister”. I dette dokument er der en række vejledende tjeklister vedrørende tilrettelæggelsen af projektbevillingens forvaltning på centrale områder. Der er bl.a. en tjekliste vedr. faglig, aktivitetsspecifik konsulentbistand.

Endelig er der foretaget mindre tekstredigering i nogle af de øvrige afsnit.

De reviderede administrative retningslinjer kan findes på websiderne for CSR-puljen og for Social Dialog Faciliteten.

Alle ansøgninger til CSR-puljen og Social Dialog faciliteten skal følge de reviderede administrative retningslinjer, herunder i forhold til udgiftsdækning af aktivitetsspecifik konsulentbistand.

Det bemærkes dog, at skulle Udenrigsministeriet modtage ansøgninger baseret på de oprindelige administrative retningslinjer, vil de behandlet på lige fod med de øvrige ansøgninger.

Eventuelle spørgsmål kan rettes til Kontoret for Grøn Vækst (Social Dialog faciliteten: Seniorkonsulent Flemming Winther Olsen; fleols@um.dk; tlf.: 33920778); (CSR-puljen 2015: Fuldmægtig Anne Bjarnested Simonsen; annsim@um.dk; tlf.: 33920112); Specialkonsulent Laura Nielsen (launie@um.dk; tlf. 33920702).