Spring til indhold

Stor interesse ved dialogmøde med Mogens Jensen

16.12.2014  16:36
175 deltagere fra virksomheder, organisationer, uddannelsesinstitutioner og konsulentfirmaer deltog i dag i det første åbne dialogmøde om Danidas nye erhvervsinstrumenter.

175 deltagere fra virksomheder, organisationer, uddannelsesinstitutioner og konsulentfirmaer deltog i dag i det første åbne dialogmøde om Danidas nye erhvervsinstrumenter. På mødet satte handels- og udviklingsminister Mogens Jensen gang i en åben proces om, hvordan den private sektor kan inddrages mest effektivt i arbejdet med at fremme bæredygtig vækst i udviklings- og vækstlande.

""
Mogens Jensen åbner dialogmødet om Danidas nye erhvervsinstrumenter. Foto: Udenrigsministeriet

I sin tale sagde Mogens Jensen:

”Der er ingen modsætning mellem at bekæmpe fattigdom og udvikle den private sektor. Tværtimod. At det så både kan være til gavn for vækst og beskæftigelse i samarbejdslandene og i Danmark – det er kun godt.”

Ministeren fremhævede, at det handler om at opbygge innovative partnerskaber mellem aktører inden for udviklingsbistand, organisationer og virksomheder, og at dansk erhvervsliv med høje standarder i forhold til anti-korruption, arbejdstagerrettigheder og miljøhensyn har gode forudsætninger for gå forrest i vækst- og udviklingslande.

Mødet er det første i en række dialogmøder om Danidas nye erhvervsinstrumenter.