FN's medlemslande er blevet enige om en ny dagsorden for bæredygtig udvikling. Dagsordenen skal godkendes på topmødet den 25.-27. september i FN’s Generalforsamling. Udenrigsminister Kristian Jensen glæder sig over, at centrale danske prioriteter som ligestilling, miljø og klima og menneskerettigheder er afspejlet i slutdokumentet.
Efter mere end 20 års borgerkrig og med en nu tre år gammel føderal regering blev der afholdt internationalt højniveaumøde i Somalia, Mogadishu internationale lufthavn, 29.-30. juli. Mødet er en direkte opfølgning på et internationalt ministermøde afholdt i København i november 2014.
Statsoverhoveder, udenrigsministre, finansministre, FN’s Generalsekretær Ban Ki-moon og topchefer fra internationale organisationer, virksomheder og civilsamfundsorganisationer samles i næste uge i den etiopiske hovedstad Addis Ababa til en international konference om udviklingsfinansiering. Målet er at bane vejen for en ambitiøs post 2015-aftale og sikre konkrete resultater. Fra Danmark deltager udenrigsminister Kristian Jensen.
Instruktøren Camilla Nielsson modtog i weekenden hovedprisen for sin dokumentar ’Democrats’ ved den burkinske filmfestival Ciné Droit Libre. Med en handling der finder sted i det anglofone, østafrikanske Zimbabwe, er det bemærkelsesværdigt at den nu også vinder genklang i Vestafrika.
Udenrigsminister Kristian Jensen øger den danske humanitære bistand til Yemen med 10 millioner kroner. Pengene skal bruges til at hjælpe de mere end 21 millioner mennesker, der lige nu er ofre for en dyb, humanitær krise som følge af den stadigt mere intense konflikt i landet.
Magasinet Udvikling fortæller i en ny 'single' den dramatiske historie om topdiplomaten Dag Hammarskjölds død i et flystyrt i Zambia (daværende Nordrhodesia) i 1961. Sagen er aldrig blevet opklaret, men er nu blevet genåbnet af FN, fordi nye oplysninger bestyrker mistanken om, at der var tale om et attentat.
Social dialog faciliteten ”Sustainable Value Chains & Vocational Training” (vindue II) sættes i bero.
Konsulatet på ambassaden i Ouagadougou holder lukket 29. juni, 1. juli og 29. juli 2015
På bagtæppet af en tiltagende alvorlig sikkerhedssituation i det nordlige Mali blev der i går underskrevet en fredsaftale i hovedstaden Bamako. Underskrivelsen af aftalen kommer efter, at der siden juli 2014 har pågået vanskelige fredsforhandlinger under algerisk lederskab og med deltagelse af bl.a. FN, EU og den Afrikanske Union.
Udfyld formularen for at sende en mail med et link til følgende side:
http://burkinafaso.um.dk/da/news/